Galapagos ligger 1000 km. ud for Ecuadors kyst. Har været nationalpark siden 1959. Fra 1832 har øerne hørt til Ecuador, og en koloni blev grundlag, det var slaver, straffefanger og prostituerede. Kolonien gik til grunde pga. fangeoprør. Først i 1893 blev Vallamin på Isabella grundlagt og i 1926 blev Puerto Ayora på Santa Cruz grundlagt. Amerikanerne anlagde en flyveplads på Baltra under 2. verdenskrig. Der bor nu ca. 20.000. Hovedstaden er Puerto Baquerizo Moreno men Puerto Ayora er størst.
I 1960 startede turismen så småt, det tog 3-4 dage at sejle derud. I 1968 indsatte man det først kommercielle fly. Besøges nu af 60.000 pr. år.
Øerne ligger over Galapagos hotspot over Naskapladen og ikke langt fra Pacifik pladen, og skabt på grund af vulkansk aktivitet, og toppene af et undersøisk bjerglandskab. Der er kuppelvulkaner og få keglevulkaner. Øerne driver mod øst, så de yngste er i vest, den ældste ø er 9 mill. År og sunket i havet. Lavaen på Espanola er 3,3 mill. år.
13 større øer er over 10 km2, og der er over 50 øer i alt. Hver ø består af en hovedvulkan undtagen den største ø Isabella, hvor der er 5 vulkaner, den højeste 1707 meter over havet.
Klimaet er meget tørt, det regner sjældent i lavlandet, hvor der nærmest er halvørken, men i højlandet er der fugtigt. Det er havstrømmene der bestemmer klimaet, Humboldtstrømmen fra Antarktisk har bragt pingviner og pelssøløver med til øerne, og fra vest rammes øerne af en anden kold strøm – Cromwellstrømmen. Vandet er ned til 16 grader oftest dog 22-25 grader (svømmehal ca. 26 grader). I den varme tid er der passatvind fra sydøst som fører ninostrømmen med sig, det giver højere luft- og vandtemperatur i perioden maj – december. Det er de kolde strømme, der dominere. Koldt vand indeholder megen ilt, så der er et enormt liv i vandet, og det giver næring til det rige dyreliv på Galapagos. I nogle år optræder det, der kaldes El Niño vejrfænomenet, hvor vandtemperaturen stiger mere end normalt, og ilten i vandet svinder, så fiskene forsvinder, og mange dyr sulter – skete sidst i 1997-98. De landlevende dyr og fugle lever dog godt i disse perioder, hvor der er mere grøn vegetation.
Charles Darwin: tilbragte 5 uger på øerne i 1835, 24 år senere udgav han Arternes Oprindelse. Det var især Darwinfinkerne med deres forskellige næb, der gav ham stof til eftertanke og evolutionstankerne blev født.
Dyrelivet: Uønsket invasion: Katte, hunde, grise, rotter og geder.
Darwinfinker: 13 arter som Rosemarie og Peter Grant i 70’erne har undersøgt i alle detaljer, de opholdt sig i lange perioder på Daphne Major.
Elefantskildpadder: Der er kuppelryggede og saddelryggede fordelt på 11 forskellige racer. De kuppelryggede er størst i fangenskab op til 400 kg. I naturen op til 250 kg. Er først kønsmodne når de er 25-40 år. I 1800 tallet blev skildpadderne næsten udryddet af pirater og hvalfangere, som tog dem med som frisk kødforsyning, da de kan leve uden mad og drikke i månedsvis. Skildpadderne er forskellige fra ø til ø, de blev udryddet totalt på 4 af øerne. En enkelt er tilbage fra øen Pinta. Det er Lonesome George, som nu bor på Darwincenteret , men en formering af sin art, har han ikke kunnet præsteret, han nåede vist ikke at lære det af sine artsfæller.
Havskildpadder: 4 arter i alt, den grønne havskildpadde, som vi så, er den mest talrige, vejer 60-200 kg, kan dykke flere hundrede meter ned. Lægger æg på den samme strand, hvor de selv er født.
Rød Lavakrabbe (Sally Lightfoot): . Op til 20 cm., der er op til 100 arter krabber på galapagos, ungerne er sorte.
Havleguan (Galapagos Drage): 150 cm lange vejer op til 12,5 kg. Kropstemperatur fra 28 til ca. 40 grader.
Landleguaner (Kaktusædende Ørkenøgle): 120 cm. Lang op til 13 kg. Bor i jordhuler.
Lavaøgler: Længde 15-30 cm.
Galapagossøløve: Vægt hunner ca.120 kg og hanner ca.250. Sælmælk 17 procent fedt.
Galapagospelssøløve: Vægt hunner op til 40 kg., hanner op til 70 kg.
Galapagosalbatros: Længde 90 cm. vingefang 240. 12000 ynglende par med 2 unger pr. kuld, hvoraf kun ene unge klarer sig, den kommer i børnehave efter 14 dage. Ungen får ca. 2 liter olie en gang om ugen, måske kun hver 14. dag. Forældrene søger føde langt til havs. Ungen er først flyvefærdig, når den er et halvt år gammel. Der er 14 arter af albatros i hele Verden.
Galapagospingvin: Eneste pingvin der udelukkende yngler i troperne og lidt nord for., 35 cm. høj og vejer 2 kg. får 2 unger, beslægtet med humboldtpingvinen.
Galapagosskarv: 90 cm. høj, sort med grønlig metalglans og sorte fødder. Har kun rudimentære vinger, intet brystben, og kun lidt olie i fjerdragten.
Pragtfregatfugl og Stor Fregatfugl ( hvid hals og rød øjenring): Længde 90-110 cm., er luftakrobat med dårligt udviklede fødder. Lægger ét æg af gangen. Ungerne sidder i 5 mdr. i redetræet, og er afhængige af forældrene i næsten et år. Pragtfregatfuglen ses mest, da stor fregatfugl søger føde langt til havs. Vingefang 250 cm. – største vingefang i forhold til vægt (ca. 2 kg.), utrolig manøvredygtig, stjæler bytte fra andre, men fanger også selv i havoverfladen. Fjerdragten mangler olie, så de tåler ikke at komme i vandet, og en del drukner på den måde. Hannen har en rød strubesæk, det tager 20 min at puste op og skal sidde i et godt redetræ, for at tiltrække hunner.
Suler: Hører sammen med pelikan og skarv til de årefodede, der er ialt 9 sulearter, og heraf findes de 3 arter på Galapagos (maske-, blåfodet-, og rødfodet sule). De er torpedoformede med smalle vinger og kileformet hale, styrtdykker fra ca. 10 meters højde og kan ved brug af vingerne komme ned på 10-30 meter. Inde i hovedet har de en benet masse, der virker som airbag, og under huden har den luftsække, der tager noget af stødet af, når den dykker, men i længden går det ud over øjnene.
Galapagossule (Maskesule): Længde 80-90 cm. vingefang 150 cm. Lægger 2 æg, den ældste unge hakker den yngre ihjel.
Blåfodet Sule: Længde 75-85 cm. vingfang 150 cm., op til 3 unger pr. kuld, men højst 2 kommer på vingerne. Under rugningen anbringes æggene ovenpå svømmehuden.
Brun Pelikan: En af de mindste pelikanarter, de dykker som suler, de fleste andre pelikaner gør det fra svømmeposition. Er ikke præcisionsfiskere.
Svalehalemåge: Verdens eneste nataktive måge, flyver 15-30 km. til havs, når mørket falder på, derfor de store øjne, og det menes at den røde øjenring også har betydning for nat synet. Lægger ét æg ad gangen og ungerne fodres i 3 mdr.
Rødnæbet Tropic Fugl: Linné kaldte den “Solens Søn”. Den er en eminent flyver, men har svage ben og lægger ét stort æg.
Galapagosvåge: Længde 55 cm. vingefang 120 cm. 2-3 æg pr. kuld. Sårbar art, ca. 8oo tilbage.
Galapagos Spottedrossel: 4 forskellige arter, varierer kun i fjertegninger. Noget aggressive, med det lange spidse næb, kan de klare ådsler skildpaddeunger selv albatrosæg. De kan efterligne andre fuglestemmer, selv den sidst ankomne fugl Annie.
Darwinfinker: 13 arter. Det er den dominerende art af småfugle på øerne, varierer fra 10 -16 cm., men den største variation er i næbbet. Spættefinke og mangrovefinke (kun ca. 100 tilbage), de bruger kaktustorne til at få f.eks. laver ud under barken.