Nu skulle det være alvor med en tur til Canada som vi havde snakket om i nogle år, og vi kunne måske også lige lave en afstikker til Alaska. Vinteren blev brugt til planlægning, snakke med venner der kendte lidt til at rejse i disse områder, besøg på biblioteket og på nettet. Hvad gjorde man før nette og bøgerne Lonely Planet. Det indkredsede sig til 3 hovedønsker nemlig, Vancouver Island, sejle langs vestkysten til Alaskas hovedstad Juneau og Rocky Mountains. Det er store lande, men vores ønske var at vandre så meget som muligt og køre så lidt som muligt i bil, nok lidt store krav. Vi ønskede også at opleve områdernes flora og fauna.
VANCOUVER ISLAND
Vi fløj til Vancouver over London havde en enkelt overnatning i Vancouver, vi fik bestilt bus og skib til næste dag til Viktoria på Vancouver Island. Sejlturen tog halvanden time mellem øer og skær, med spækhuggere på afstand. Victoria er hovedstaden i British Columbia, (B. C.), med 78.000 indbyggere, en smukt beliggende by med atmosfære, vi nåede lige at se museet med gamle totempæle og oplysninger om det oprindelige folk, indianerne, europæernes invasion, indvandringen og udviklingen med opdagelse af olie og mineraler, blandt andet guld.
Næste dag lejede vi en bil, provianterede og kørte 20 km. nordpå til Gold Stream nationalpark. Vi havde reserveret på campingpladsen der lå i den tempererede regnskov med 600 år gamle Douglas fyr og rød ceder, så vi dårligt kunne se naboen på pladsen. Selvom vi kun havde et lille telt fik vi en plads svarende til en parcelhusgrund men grillsted, bord og bænke. Det svarede til alle de andre camps i B. C. med den forskel, om de var betjent eller selvbetjent, hvor man lægger penge i en aflåst boks. Forskellen var også om der var lokum, træk og slip eller brusebad (kun på få). Priserne svingede fra 16 til 30 Canada dollars (gang med ca. 5) alt efter faciliteter. Problemet på alle pladser var at de havde gjort pladsen vandret med stabilgrus, virkede dog af og til som beton, så vi mange gange måtte binde teltet fast til træerne, som der var nok af alle steder Vi tog en 4 timers tur i en skov med vandfald store gamle træer overgroet med mos og lav og ukendte planter og enkelte fugle, en gammel guldminegang så vi også ind i.
Målet næste dag var Stratchona Nationalpark med de højeste bjerge på øen. Det var en tur på 300 km. med en del trafik, den sydlige del af øen er tæt befolket langs kysten. Vi holdt en fin spise/badepause ved Strait of Georgia, med udsigt til strædes øer og Canadas vestkyst. Ved Campell River drejede vi ind i landet ca. 50 km., hvor de store bjerge nærmede sig nogle med sne på ellers skovklædte og mange smukke søer under vejs. Vi havde reserveret 3 nætter på Buttle Lake camp med 62 pladser. Her fik vi 2 dejlige vandredage, Elk River Trail op til Landslide Lake, en meget smuk vulkansø. I 1946 havde der været et udbrud som havde spræng et stort stykke af det gamle krater af Mt. Colonel Foster væk som på sin vej ned havde revet skoven op på et bredt stykke ned til søen, dette var stadigt ganske tydeligt i landskabet. Det var en varm solrig dag med 700 meters stigning, så det var godt at blive kølet af i søen. Her lignede vegetationen den vi kender fra norden, hønsebær, multebær, blåbær, baldrian og soldug var her også., Så en lang nedtur, det blev 28 km., jeg var godt brugt. ”. Vandredag nr. 2 tog vi flere kortere trails i skoven så flotte søer og vandfald. Det var jo sort bjørnenes skove vi gik i , det lå lidt i baghovedet, men de var i hvert fald væk inden vi opdagede dem. Men på tilbagevejen i bilen, tro os, der gik en pæn stor sortbjørn på vejen, der ikke lod sig anfægte af en bil, så vi fik et flot syn meget tæt på.
Nu gik bilturen til Port Hardy, den nordligste by på øen, det gik raskt derud ad på fin vej uden trafik, gennem praktisk talt fuldstændig ubeboede områder, med mere løvskov og bjerge mod vest. Pause ved Robert Lake her så vi de første bald eagel, de hvidhovede havørne, Amerikas nationalfugl. Her flottede vi os og lejede en hytte, der lå lidt højt med udsigt over vandet, solen skinnede og ørnene holdt flyveopvisning hele aftenen ud for vores vinduer skarpt forfulgt af ravne. Flere gange lavede de loops i luften, utrolig at opleve.
De 2 næste dage ville vi tilbringe ved Marble River. Campingpladsen var ganske øde, vi kørte lidt rund og fandt så et par andre campere, så vi slog telt op, pladsen var åbenbart så langt ude at det var gratis at overnatte. Her var skoven mere åben fordi der for hundrede år siden havde været en voldsom storm der havde væltet store skovområder. Fine vandredage blandt andet til Emerald Pond. Aftenen ved ”vores egen” elv, hvor vandstæren muntrede sig. Den spiste orme der levede i mosset der voksede på stenene i vandet, hvilket vi opdagede da vi badede, John råbte der er igler, det var det nu heldigvis ikke, de var til at få af kroppen igen. Et besøg i Port Alice blev det også til, her hold vi frokost på en lille ø vi kunne vade ud til, men tag højde for tidevandet, det kneb med af komme tilbage.
Sidste dag på Vancouver Island tog vi til en ganske øde fin badestrand Storey’s Beach,her var mange blå hejre. Vi tog et trail langs kysten Tex Lyon’s Trail i regnskoven med kløfter og hjælpereb, ret sjovt og med smukke udsyn. Mødte en lystfisker fra Montana, som forærede os en halv lakseside, han netop havde fanget, det blev lækker aftensmad.
SEJLTUREN
Vi havde valgt at bo i hytte på Bear Cove Cottage 1 km. fra færgelejet, vi gik derfra torsdag den 23. juli kl.4.30 for at sejle med B.C. Ferries til Prince Rupert byen ved grænsen til Alaska. Det er en sejltur på 500 km. og tager 15 timer. Vi fik sol og næsten havblik og så pukkelhvaler på nogen afstand, de er på vej nordpå for at parre sig. Vi indlogerede os på vandrehjemmet Black Rooster, da vi havde en overligger dag her, hvor vi så på byen og lidt af omegnen, her var mange af indiansk afstamning.
Søndag kl. 8.30 stod vi i chek-in til Alaska Marine Highway og USA, det tog sin tid, men gik ellers nemt. Alaska tilhører USA som købte ”ismarken” af russerne i 1867. Vi sejlede i to dage og en nat. Det blev en fin tur mellem kysten og dens øer og skær. Forbi små isolerede samfund, som kun kan nås af vandvejen eller luften Vi lagde til i Ketchigan, Petersborg og næste morgen Kake, en morgen med et fantastisk lys, ligesom en flot solnedgang aftenen før efterfulgt af en månelys nat. Ak maskinen ville ikke i gang igen, men efter 4,5 timer lykkedes det, så vi lagde til i Juneau kl. 19 søndag aften, det blev heldigvis ikke mørkt før ca. kl. 22, der var 20 km. ind til byen, og vi havde ikke reserveret overnatning. Der var heldigvis et par store taxaer der blev fyldt op og udgiften delt mellem passagererne. Vores taxachauffør var en god guide, han frarådede os byens campingplads, der boede alle de hjemløse, Vi fik logi på vandrehjemmet, hvor vi havde en rigtig hyggelig aften og snak med folk fra Japan, Thailand Tyskland, England, og Skotland. Det endte med bjørnehistorier, så det blev lidt sent. Vandrehjemsstandarten her var som i min barndom her hjemme, mange på en sovesal, med uro, snorken m. m.. Det var vi blevet for gamle til, så vi fandt en hotellejlighed de sidste 4 nætter, rigtig godt.
JUNEAU ALASKAS HOVEDSTAD
Juneau har 31.000 indbyggere, heraf mange asiater. Byen ligger smukt og åbent ud til vandet og omgiver af gletscherklædte bjerge. Byen kan også her kun nås af vandvejen eller pr. fly. Her ligger ca. 3 kæmpe krydstogtskibe til hver dag, så er der trængsel i den lille gågade nogle timer dagligt. Tro det, det var hedebølge i Alaska op til 30 grader hver dag. Vi havde 4 utrolige smukke og oplevelsesrige dage her. Vi så coho- og silverlaksen søge op i elven Salmon Creek for at gyde, der var trængsel, og måge, terner, ravne, krager, havørne og bjørne levede højt i denne tid, bjørnene så vi nu ikke her.
Vi gik Mendelhall Gletscher trail, hvor vi kunne gå helt tæt på gletscheren, indtil vi havde det fulde overblik over alt isen alle anstrengelserne værd. Vi meldte os også til en dagsejllads ind i Tracy Arms fjord hvor Sawyer gletscheren går ned i fjorden. Her så vi bræen kælve og et utal af sæler hvile sig på isflager i bunden af fjorden, her kan de være i fred for hvaler, der kun er i det åbne vand. Sidste dag besteg vi en top Mt. Gastineau, i regnskov forbi hejsen ”Tram” i 500 m. højde og op i det alpine område med sne og udsigt til top efter top mod øst. 1000 m. op og ned igen i 30 graders varme, men imponerende.
Fredag den 31., juli sejlede vi tilbage til Prince Rupert i sol og havblik og springende legende pukkelhvaler med unger meget tæt på skibet, virkelig en gave at få lov at opleve. Vi fandt campingpladsen ikke så lang fra havnen, hvor toget til Jasper skulle afgå næste morgen kl.8, togpersonalet havde strejket, men havde optaget arbejdet dagen før, hvor heldig kan man være.
PRINCE RUPERT-JASPER 1200 KM. MED TOG
To dages togtur med en overnatning i Prince Georg. Først ind over kystbjergene, gennem det flade landbrugsland med tilsyneladende små landbrug, forbi store lavvandede områder med åkander, og områder med tømmerhugst som blev transporteret med jernbanen i op til 3 km. lange godstog med 3 lokomotiver for. Vi så også en sort bjørn i farten. Så ind i Rocky Mountains. Vi forlod nu British Columbia med et flot syn af Mt. Robert 3900 m.o.h. den højeste top af Rocky Mountains i B.C. og nåede Jasper i Alberta mandag aften ved 18 tiden. Havde om morgenen fået ringet og bestilt B&B, dog uden morgenmad, til en rimelig penge.
JASPER OG BANFF NATIONALPARKER
Vi blev i Jasper en dag over for at få provianteret til de sidste 14 dage, leje bil og købe kort over vandreruterne og parkpas, en forudsætning for at opholde sig i nationalparkerne. Om eftermiddagen nåede vi en tur i Jaspers bagland med skov og søer, her så vi en ret stor flok af unge hun elke, flot syn. Vi forlader Jasper 5. august og køre ad Icefield Highway 93a, vi er kommet i højden, det er køligt og overskyet, så nu er det til at gå uden at blive helt gennemblødt. Vi drejede af mod Mt. Edith Cavell trail, hov en grizzly græssede i vejsiden, vi holdt tæt på og den lod os iagttage i længere tid inden den stak til skovs igen. Vi fik en fin dag ved Angels og Cavells gletschere og oplevede næsten ”tamme” fugle og dyr, Clarks nutknacker, murmeldyr, chipmunk og pika (pibehare), og engarealer med det smukkeste blomsterflor.
Resten af turen boede vi på campingpladser af samme standard som vi nu kendte, og fik plads uden problemer. Vi boede 1- 3 nætter hvert sted og vandrede de ruter der var mulige i området. Det blev til mange flotte ture i skov til søer, vandfald og gletschere. Vi vil fremhæve Athabaska Falls, hvor solen netop havde fået magten og fået regnbuen frem. Geraldine Lake med islom.
Columbia Icefield var imponerende med alle de stor toppe med gletschere og bræer der endte i kraftige vandfald og områder med moræneaflejring hvor der flere steder var mange blomstrende gederams. Vi drak af Athabashagletscherens smeltevand, det skulle give evig ungdom, men ak mon ikke det er for sent? Her gik vi også højt til vejrs til Wilcox Pass og så ind i baglandet, fik øje på et tykhornsfår og en flok elke, der er rigtig mange jordegern. Vi går Parker Ridge med flotte udsigter og tager afsked med Columbia Icefield. Målet var nu den berømte sø i Bahn nationalpark, undervejs går vi til Chephren Lake en flot gletschersø, og Bow gletscher falls som løber i en canyon. Lake Louise er et trækplaster for turisterne det var nu ikke så overvældende, den ligger nær hovedvejen, men lige så snart man følger vandreruterne ind i bjergene, er turiststrømmen absolut til at overse, og mange steder havde vi det næsten for os selv. En del ruter omkring Lake Louise må kun gås hvis man er mindst 4, da der er rigtig mange bjørne i området. Søen er stor og ligger rigtigt flot og imponere med sine grønne til turkise farver alt efter lyset ligesom de andre søer i parken. Vi sluttede i byen Banff med en tur til spejlsøen Moraien Lake, og op på Sulphur Mountain, Nu var det slut, vi måtte køre fra bjergene til Calgary gennem det flade prærieland 130 km. og med fly hjem over Frankfurt. Fra flyet havde vi fuldt udsyn helt til Grønlands Østkyst, hvor mørket faldt på.
Vores mål og forventninger blev nået. Vi kørte 1500 km. i bil, sejlede 5 dage og 2 nætter, kørte i tog 2 dage, og gik 270 km. på vandrestier