I sommeren 2000 var vi 6 personer (Janne og Ejvind, Bente og Steen samt Jette og John), der foretog en vandretur i Christianshaabs bagland. Turen var inspireret af Frank Nielsen og Jette Weismanns bog: “Vandringer syd for Jakobshavn Isfjord”.
Vi fulgte vi turene, som er beskrevet i “Vandringer syd for Jakobshavn Isfjord”. Så det følgende læses bedst, hvis du følger med på kortet i “Vandringer syd for Jakobshavn Isfjord”. På enkelte strækninger gik vi vore egne veje.
Vores oppakning vejede en del, da vi havde proviant med til 15 dage ( 26 -32 kg ). Der er ingen vandrestier, og vegetationen består nogen steder af blød eftergivende mos. På billedet kan du se den typiske vegetation. Andre steder er der lav polarbirk og pil. Det er tungt og blødt at gå i, vi vil betegne det som springmadrasser, der ikke giver afsæt. I vores tilfælde snarere vandmadrasser, da vejret desværre var regnfuldt med lavthængende skyer og tåge. Af og til blæsende (ikke voldsomt), det blev dog gradvis bedre mod slutningen af ferien. En trøst: Vejret er sjældent så stabilt dårligt i dette område.
Vi må anbefale en god fysisk form og en en god portion fjelderfaring, inden man starter ud, ligesom man skal indstille sig på det store absolut øde landskab, hvor du er overladt til din egen formåen, og ikke kan forvente at møde andre vandere.
Er forusætningerne i orden, kan turen absolut anbefales, der er en enorm storslået natur, der gør et voldsomt indtryk, og hvor du føler dig meget lille og ydmyg.
Dagbog.
Mandag 24/7. Vel ankommen med SAS til Kangerlussuaq ca. 20:30 blev vi transporteret til havnen, og herfra videre med redningsbåden ud til M/S Sarfaq Ittuk. Det blev hen mod midnat inden alle var ombord. Herefter gik sejlturen ud gennem Sdr. Strømfjord. Fjorden er ca. 90 km lang. Inde i bunden af fjorden er bjergene afrundede, men i løbet af den 7 timer lange sejltur nåede vi stejlere og stejlere fjelde. Vi så sæler et par steder, og måger og mallemukker. Det var overskyet, der var altså ikke noget med midnatssol. Alligevel stod vi op kl. 5:30 for at se de sidste 2 timers sejlads ud ad fjorden, et absolut smukt syn trods gråvejr og småregn. Fjorden er her meget smal og med store skarpe fjelde på begge sider og på sydsiden går mange gletschere ned fra indlandsisen.
Tirsdag 25/7. I Sisimiut (Holsteinsborg) var der et par timers sightseeing. Vi anløb Kangaatsiaq og Aasiaat (Egedesminde) om natten. Under sejladsen stiftede vi bekendtskab med kystkulturen og vi mødte mange grønlandske familier på rejse. Besætningen viste beredvilligt rundt, også på de dele af skibet, hvor der ellers ikke er adgang for passagerer.
Onsdag 26/7. Isbanken passeredes tidlig morgen ved 6-tiden – desværre i gråvejr, men alligevel gjorde de store isfjelde et stort indtryk. Senere på dagen gik vi tur til Sermermiut. Her var der flot udsigt over Jakobshavn Isfjord , og der lød hele tiden knitren og bragen ude fra isen. Lidt sightseeing i Ilulissat og ovenatning på campingpladsen. Der blev bestilt taxa til næste morgen, da vi skulle tidligt at sted med helikopter til Qasigiannguit (Christianshaab).
Torsdag 27/7. Dagen startede med helikopterrejse via Qeqertarsuaq (Godhavn) til Qasigiannguit. Før mellemlandingen havde vi flot udsigt over øen Disko med dens basaltfjelde og store gletschere. Senere når vi frem til Qasigiannguit og bliver straks afhentet af Robert, som vi hjemmefra havde truffet aftale med. Alle ‘mænnerne’ fluks af sted i speedbåd til bunden af fjorden Kangersuneq, så de kunne starte opstigningen, og endda nå ned og hjælpe kvinderne op med rygsækkene. De 400 m. opstigning var godt nok noget af et slæb med den tunge oppakning. På billedet var vi nået godt halvvejs op, og ca. 17:30 var alle fremme ved lejrpladsen ved Qorlortup Tasersua. Her så vi et islom par med unge og hørte deres specielle kalden. Senere så vi islom i flere af søerne, de havde endnu ikke påbegyndt rejsen sydpå. Det havde derimod gæssene, for ud over enkelte blisgæs så vi kun deres efterladenskaber og tabte svingfjer. Det må være spændende at være tilstede i fuglenes yngletid. Undervejs så vi ellers kun lidt ryper, snespurve og stenpikkere samt nogle få sneharer.
Fredag 28/7. Det regner lidt i nattens løb og tågedisen vælter op nede fra Kangersuneq. Søen følges rundt, men det går kun langsomt fremad, da det som frygtet er tungt terræn, og vi skal vænne os til al bagagen. Efter endnu ca 200 meters opstigning, når vi ved 17-tiden godt udslidte vestbreden af Qaqajuit Tasiat. Lejr på noget af en knold, men dog ikke værst og udsigten var da fin.
Lørdag 29/7. Sol til morgenkaffen – det holdt dog ikke længe. Kun få byger i dagens løb. Ret hurtigt nåedes Tininnilik. Vandstanden var ret høj, så vi måtte op nord om Qaqqajuit. Der var her tid til en god kaffepause med flot udsigt over isen. Tininniliks sandede bredder var fine at gå på, med mange niviarsiaq og arktisk valmue.
Der var også mange dekorative sten. Og så så vi fodspor. Dels af ren, men vi så desværre ingen rensdyr. Men også spor af to mennesker, de eneste vi så inde i landet. Da vi kom hjem fik vi at vide, at det var Jette og Frank, der havde været her fredag den 14., altså 15 dage tidligere. Vi havde en flot lejrplads i Tininniliks nordøstlige hjørne. Aftentur langs søen og op i højden, så vi rigtigt kunne skue ud over isen. Brækanten i Saqqarleq kunne også anes.
Søndag 30/7. Efter en nat med blæst og byger kunne vi stå op til en kølig morgenstund. (Det holdt da i det mindste myggene væk). Nordover kom vi til Lille Tininnilik (den har senere skiftet navn til Tininnilinnguaq), som var blevet stor og var løbet sammen med søerne nordvest herfor. Det er interessant at sammenligne billedet her med billedet af Lille Tininnilik i bogen side 67.
Vi havde ikke tid til den omvej, det ville være at gå ned til Saqqarleg. Der var ikke anden udvej end at følge dalen mod nordvest til Akiamiut Tasersua. Derved kom vi til at gå en strækning, som ikke tidligere har været gået. Ruten er tegnet ind på kortet her. Vi holdt højden SV for søen, som nu var så stor, at Lille Tininnilik er et dårligt navn. Afløbet fra Seersinnerup Tasia løb nede mellem store sten, som vi hoppede på. Terrænet er let at gå i. Søen nord for Seersinnerup Tasia minder om en norsk fjeldsø, der er fine teltpladser ved dens nordende.
Mandag 31/7. Overliggerdag – mestendels i regn. Sidst på eftermiddagen stilnede det af, og vi satsede på en tur over til brækanten ved Saqqarleq. Lavthængende skydække og tåge satte dog en stopper herfor.
Tirsdag 1/8. Bygerne startede netop, som vi skulle til at stå op, så afgangen blev udsat lidt. Ikke at det blev meget bedre i dagens løb, så det var en noget våd forsamling, der efter turen langs Akiamiut Tasersua slog lejr ved en lille sø inden den sidste nedstigning til Nuussutapdalen.
Onsdag 2/8. Det regner videre – Nuussutap Kuua vades uden problemer (støvlerne var under alle omstændigheder våde). Vist en flot dal, men med det vejr har vi ikke rigtigt sans herfor. Vi gik hele vejen på dalens vestside, og drejede ind til Kangersorngup Tasia nord for punkt 192.
Torsdag 3/8. Efter en nat med blæst og byger kom der endelig lidt opklaring – endda lidt sol på udsatte steder ! Lakseelven vades lidt syd for Kangersorngup Tasia – ca. til knæhøjde. Janne og Ejvind havde fået nok, og ville blive her for at satse på bådtransport tilbage til Christianshåb. Vi andre kravler 300 m. opad mod vest, en smule nord for Jettes og Franks rute. Billedet er taget halvvejs oppe. Helt oppe flot udsigt, langt borte anedes indlandsisen. Desværre bliver det mere og mere diset efterhånden, som vi når op omkring 500 m. Ved 18-tiden slås lejr syd for Nannikut Tasiat, da vi ikke kan se mange meter frem for os. For en gangs skyld spiser vi ude med fravær af mitter og myg.
Fredag 4/8. Ingen regn og kun let gråvejr til morgen, det er jo gode tegn, og bedre bliver det op ad dagen. Terrænet let i starten. Vi tager tangen mellem de to søer Ivanguissat Tasersui og holdt frokost ved vandløbet mellem den øvre og nedre sø. Billedet nedenfor er taget lidt inden frokosthvilet, læg mærke til den store højdeforskel på søerne.
Der er tid til pauser inden der for alvor slås lejr ved Qeqertalik. Der var et lille vad inden, og det blev som dagens øvrige 2-3 stykker klaret uden (ret meget) vand i støvlerne.
Lørdag 5/8. Sol fra morgenstunden. Vi lægger ud med en god opstigning i passet mod Kissaviannguit Tasiat. Frokost med udsigt til isbjerge i Diskobugten. Ned til Paradisbugten med eftermiddagskaffe på stranden mens Jette bader. Herefter atter opad inden den endelige nedstigning til Qasigiannguit. Janne og Ejvind var ankommet tidlig om morgenen, de havde mødt en grønlandsk familie ved Lakseelven, og var sejlet til Qasigiannguit med dem. Gensynet blev fejret med middag på hotellet. (Mætte blev vi nu ikke – det skulle der nu også noget til). Overnatning i museets nybyggede tørvehytte.
Søndag 6/8. Dagen begynder godt. Jette foretog et overdådigt indkøb af morgenbrød i pissifíkken. Mætte blev vi, men så var bordet også tømt. Sightseeing, museumsbesøg og kaffemik hos den lokale (danske) malermester, som meget gerne ville snakke. Der skulle være ebbe ved 21-tiden, så hen på eftermiddagen drog det stærkt reducerede hold (på to nemlig Jette og John) mod Strømstedet. Vadning så kl.21 ret umulig ud selv om det var ebbe. Så efter megen regn kan det være umuligt at passere vade Strømstedet selv ved lavvande!! En grønlandsk fisker satte os over i sin lille plastikjolle, ellers havde vi måttet opgive turen til Ilimanaq (Claushavn). Vi var kravlet i poserne, da det ved 23-tiden klarede op til en flot solnedgang. Den kunne vi da ikke lade gå fra os – op igen.
Mandag 7/8. Kølig morgen med skyer og blæst. Det går jævnt derudad langs Laksebukten. Frokost ved Ukaleqarajoq.Ved nordenden af Qooquttuup Tasia drejede vi mod NV, op i et lille stejlt pas, og kom ned til fjorden. Udløbet fra Qinnguata Tasia vades med støtte fra en kæp, og med kun lidt vand indenbords i støvlerne. Kaffepause, og så godt 250 m. opad for at slå lejr ved Aputeqangikajooq. Først dagen efter blev vi helt klar over positionen på lejren, idet den var noget østligere end antaget.
Tirsdag 8/8. Kun få skyer, dog så køligt, at myg og mitter holder sig i ro. God lang frokost lige inden nedstigningen ved den lange sø. Det gik som beskrevet let over sletten, efter ca. 1½ time nåedes Tasiusaq fjorden med isbjerge, der presses ind fra Jakobshavn Isfjord. Her mødte vi et ungt par for sydgående (vel de eneste vi overhovedet så udenfor byerne i de 3 uger). Vi opgav at ro over Tasersuaq Alleq, da der var modvind og båden ikke lige var at se. Der var dog et godt stykke vej udenom og en let vadning af Tassersuup Kuua (lavvandet og med grusbund, så det gik på bare fødder). Lejr tæt ved bådpladsen (ved vestkysten af Tasersuaq Alleq), middag ude, men køligheden jog os dog snart ind i varmen.
Onsdag 9/8. Vejrmæssigt turens flotteste dag – ikke en sky. En polarræv listede forbi, mens vi fik morgenmad, men ellers ser man ikke mange dyr og fugle i fjeldet. Efter et par timer nåede vi Ilimanaq. Det var jo lidt spændende om rutebåden nu også lagde til her torsdag eftermiddag, nå det fik vi heldigvis bekræftet, ellers havde vi haft et lille problem der. Det var godt vi havde plads, for alt var booket op. Nu havde vi så tid til en tur op til Isfjorden. Efter frokost i læ af kirken gik vi op over punktet på 132 m. og fandt en god lejrplads med udsigt til Isbanken. Kaffepause og så en lille tur på 6-7 km. langs kysten op til Isfjorden.
En meget flot tur, men desværre var der mange mitter helt ude ved isen. En tur på ca. 4 timer, så det blev en lidt sen middag ved 21-tiden i teltet mens vi afventer solnedgangen over Disko og Isbanken.
Torsdag 10/8. Sidste dag i fjellet, lidt vemodigt, nu er vi ellers godt i gang, og sækkene ikke mere så tunge. Let morgendis, men alligevel gik vi ned til Diskobugten for at holde en halv dags badeferie. Isskosserne i vandet afholdt ikke Jette fra at bade. Herefter pakning og afgang til Ilimanaq. Eftermiddagskaffe i sol, men så kom der ellers pludselig vejrforandring, og i løbet af 5 min. var det blæsende køligt og diset. Båden med resten af holdet kom planmæssigt, men den flotte udsigt til Isbanken, som vi havde sat næsen op efter, blev der altså ikke noget af. Planmæssig afgang med M/S Sarfaq Ittuk, som trods disen sejlede ret tå tæt på de store isbjerge ved banken.
Fredag 11/8.
Hjemtur, atter sightseeing i Sisimiut, hvor der på brædtet var gang i omsætningen og en let overskyet natlig sejltur gennem Sdr. Strømfjord.